Endnu en gang bringer vi en glimrende artikel fra radiodoktoren, sundhedskonsulenten og læge Carsten Vagn-Hansen. Han og hans hustru, sygeplejerske Joan Vagn-Hansens har givet os lov til at viderebringe denne glimrende artikel om kosttilskud i forbindelse med neuropati* Igen en stor tak Carsten og Joan - du kan læse meget mere på Radiodoktoren her.

pillerNeuropati, nervebetændelse. Råd og kosttilskud

Af Carsten Vagn-Hansen

Hvis nerverne er skadede, men ikke helt er ødelagt, og det er det almindeligste, så længe der er kraftige symptomer, kan man ved at spise sundt og tage tilskud af vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nerverne har brug for, til dels genopbygge sit nervevæv.

Jeg kan anbefale følgende:

Thiamin (B1-vitamin) 300 mg  1 dgl.

Stærke B-vitaminer. 2 dgl. (Et B-vitamin kompleks).

B12-vitamin, 1.000 mikrogram (1 mg) dgl. Selvom blodprøven måske ikke viser for lavt B12-vitamin i blodet. Det skal være i form af methylcobalamin og helst optages gennem mundslimhinden (under tungen). Kan købes fra www.biovea.com.uk som Vitamin B12 a000 mcg strips.

Berthelsens Mineraler i den på dåsen anbefalede mængde.

Magnesium (ikke Magnesia), 500 eller 600 mg om aftenen + B6-vitamin 100 mg.

Osforte (organisk kalk), 1-2 tabl. om aftenen. Eller OsteoRemin Forte,  2 tabl. 2 gange dgl.  Indeholder let optageligt calcium og magnesium, 100 mikrogram K2-vitamin og 30 mikrogram D3-vitamin per dagsdosis. Skal suppleres med ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogram D3-vitamin, og tages til et hovedmåltid, så D3 optages ordentligt. Se senere.

Longovital. 3 dgl.

C-vitamin. 750 mg 3 gange dagligt. Eller C 500 + Hyben & Citron, 2 morgen og 2 aften. Bioflavonoider forstærker C-vitamins virkning 20 gange.

Fiskeolie. 2-3 kapsler dagligt, fx som Nordic Naturals, EPA GLA+, Omni Krill eller en barneskefuld Eskimo 3 fiskeolie.

Kæmpenatlysolie (Gammalinolensyre.GLA.) 6-8 kapsler dagligt i nogle måneder, herefter 3-4 kapsler dagligt.

Gingko biloba. Fx Tempel. l dgl.

Alfa-liponsyre. Mindst 600 mg dagligt. Apoteket eller Matas. Eller  Internettet fra andet EU-land.

D3-vitamin fremmer nervers vækst og funktion af nerver og muskler og har en række andre positive virkninger på kroppens organer og funktioner, da D3-vitamin ikke kun er et vitamin, men også et hormon.

Forskning har blandt andet vist, at der er sammenhæng mellem nervesmerter ved diabetes og mangel på D3-vitamin. Behandling af 51 type 2 diabetikere med neuropati, som alle havde et lavt indhold af D3-vitamin i blodet, viste en betydelig bedring af smerterne efter tilskud af D3-vitamin, som også har en række andre positive virkninger ved diabetes af begge typer. (Archives of Internal Medicine, April 14, 2008).

Det må anbefales diabetikere og andre med neuropati tage mindst 100 mikrogram   D3-vitamin dagligt. Der er ikke påvist nogen skader eller bivirkninger ved at tage op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger i kapsler på fx 35 eller 85 mikrogram.

Spis en sund kost, der skal være grov (ikke raffineret), grøn og gerne økologisk samt uden eller med så gå tilsætningsstoffer som muligt.

Undgå alkohol og kunstige kemiske stoffer af alle mulige arter. Undgå maling. Selv lidt kan forhindre bedring.

Homøopati med det homøopatiske lægemiddel Lymphomyosot. To tyske undersøgelser har vist en klar virkning af Lymphomyosot, især i kombination med alfa-liponsyre (hvor alfa-liponsyre alene ikke havde nogen særlig virkning).

Drejer det sig om nervebetændelse på baggrund af forgiftning med kemiske stoffer, vil det være en fordel med udrensning af de skadelige stoffer. Læs mere om udrensning på www.radiodoktoren.dk

Den polynesiske olie Tamanu nut oil har antioxidant virkning og forhindrer dermed forharskning (oxidation) af cellerne i huden og stimulerer heling af huden og dannelse af nyt væv. Diabetikere får lettere hudskader end andre. Den virker også bakterie- og svampedræbende samt anti-inflammatorisk.

Forskere fra Europa har allerede i 1930’erne undersøgt virkningen af Tamanu olien ved nervebetændelse, da det viste sig at kunne hjælpe ved nervebetændelse med spedalskhed. De påviste, at olien kunne lindre smerterne ved nervebetændelse. Se på http://www.chleopatra.dk/butik/tamanu-olie/

 En anden måde at få afslappet sine små pulsårer og modvirker for højt blodtryk er at lære at trække vejret langsommere, så man ikke udånder for meget kuldioxid gennem lungerne. Det vil nemlig føre til en sammentrækning af pulsårerne og glatte muskler i for eksempel bronkierne, hvilket vil kunne medføre for højt blodtryk og astma. Læs mere om dette på www.buteyko.dk eller på www.radiodoktoren.dk

Eller i bogen ”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden” af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup.

En god hjælp mod nervebetændelse i fødderne og mod dårligt kredsløb i fødderne er at bruge magnetsåler i skoene. Kan købes hos private forhandlere af Nikken magnetprodukter. Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

TENS – transkutan nervestimulering af nerver og muskler kan være en god hjælp for nogen og for kredsløbet i benene. Der findes blandt andet et apparat ved navn Circulation Booster v3, der forhandles af Living in Time A/S, Peter BangsVej 105, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3112 4343. www.livingintime.dk

Er lægemidler nødvendige, så kan man snakke med sin læge om lægemidlet Lyrica, som er et af de bedste mod nervesmerter. Man skal dog regne med, at samtlige lægemidler mod nervesmerter har en række bivirkninger, der kan ligne de nuværende symptomer.

Læs mere om nervebetændelse, polyneuropati og smerter på www.radiodoktoren.dk


 

*) Neuropatiforeningen tager ikke ansvar for virkningen af de behandlingsmuliheder der er beskrevet i det ovenstående. De fleste behandlinger er dog ufarlige og præparaterne kan købes i håndkøb. Drøft det altid med din egen læge, hvis du er i tvivl om behandlingen er noget for dig.

Støt Neuropatiforeningen

At drive Neuropatiforeningen koster mere end blot engagement. Har du lyst til at støtte med en skilling, kan du gøre det på MobilePay på:

2499 7181

MobilePay Logo2

Ingen donation er for lille - 10, 20 eller 100 kroner modtages med kyshånd.

Har du lyst til at sponsorere eller støtte på anden vis, læs mere her

Få vores nyhedsbrev

Vi deler ikke din e-mailadresse med tredjepart og sender 1 gange månedligt.