Neuropati – når nerverne gør ondt
Nervesmerter kan give voldsomme smerter, kan have mange årsager og være af forskellige typer. Det officielle navn er neuropati. Neuropati er populært sagt at have dårlige nerver. Men i en helt anden og mere konkret betydning end den vi normalt forbinder med ”dårlige nerver”. Neuropati er smerter der er opstået som resultat af en skade på én eller flere nerver – enten i rygmarv eller hjerne (centrale neuropatier) eller i arme og ben (perifere neuropatier).
Nerveskader kan skyldes mange ting. Sidder skaden i rygmarven eller hjernen, kan årsagen blandt andet være sygdomme som dissemineret sclerose, eller forgiftninger der angriber især i rygmarven og hjernen.


Årsager til nervesmerter
I denne pjece vil vi komme nærmere ind på smerter fra nerverne i arme og ben (perifere neuropatier i de perifere nerver). De kan opstå af sygdomme – for eksempel kan diabetes (sukkersyge) beskadige de perifere nerver, og det samme kan vira som Borrelia (efter bid af skovflåt), helvedesild eller rabies (hundegalskab). Der kan også være tale om direkte skader på nerverne i forbindelse med operationer eller store ulykker.
Er man udsat for længerevarende ensidige belastninger i hverdagen, for eksempel arbejde hvor man udfører den samme bevægelse igen og igen, kan der dannes bindevæv på eller i leddene som mindsker pladsen til nerverne og derved kan trykke på nerverne. Et eksempel er karpaltunnel-syndrom i håndleddet. Her bliver håndleddets ledbånd fortykket og trykker dermed på håndleddets nerve, som så bliver beskadiget.
En perifer nerve kan også udsættes for tryk der hvor den udspringer fra rygsøjlen, ved nerveroden. Det kan skyldes at en udposning fra en bruskskiv mellem hvirvlerne (diskus) eller slid af de små facetled i ryggen. Det resulterer i de berømte iskias-smerter. Iskias betyder at smerter stammer fra iskias-nerven, men det siger intet om årsagen til hvorfor nerven gør ondt! Nerverødderne i nakken kan give tilsvarende smerter i armen. Andre årsager der giver tryk på nerven og derved nervesmerter kan være blødninger, skader på muskler og led med hævelser eller
Udover tryk kan stræk også give nervesmerter. Det kan være ved gentagne strækbevægelser i arbejde, for eksempel ved håndtering af samlebåndsarbejde. Det kan også være ved en skade med et kraftigt stræk på nerverne som ved et fald på skulderen og overstrækning af et led.
Ved siden af den mekaniske påvirkning som tryk og stræk, kan en irriteret nerve også påvirkes af kemien i vævet. Især adrenalin, et stress hormon som frigøres når man er bekymret eller ked af det eller stresset, kan øge smerterne.

Sådan mærkes nervesmerter
Nerver er ledninger som viderebringer beskeder fra hud, muskler og organer til hjernen - og omvendt. Når nerver påvirkes, kan det opleves meget forskelligt. Irriterede nerver er ofte overaktive. Der kan være, prikken, stikken og overfølsomhed i området ved berøring. Smerterne kan opstå spontant uden påviselige årsager og føles som elektriske stød – lynende og brændende. Når du rører området, kan det være mere ømt end det tilsvarende område på den anden side. Både kulde, varme eller træk kan gøre smerterne værre. Smerterne kan opleves som en lang tråd eller i større områder eller varierende, og de er ofte voldsomme og svære at leve med.
Smerterne hænger ikke nødvendigvis sammen med belastninger. De vil ofte komme forsinket, efter du har lavet noget eller bevæget dig. Nogle gange er nerven så irriteret at der opstår en betændelse der hvor den ender. Du oplever så at området kan være varmt og rødt og smertefuldt, uden årsag. Det kommer og går. Nervesmerter kan være meget kraftige og have stor indflydelse på livskvaliteten såsom på humør, nattesøvnen og funktionerne i hverdagen.
Nerverne kan også blive så syge at de stopper med at sende impulser videre. De muskler eller hudområder som er afhængige af at modtage impulser fra den pågældende nerve bliver så delvist ”døde”. For eksempel kender de fleste det fra en lokal bedøvelse hos tandlægen. Musklen mister sin styrke, og hudens følesans aftager.

 


Målinger af nervesmerter?
Din behandler undersøger dine nerver ved at teste dine muskler for kraft og reflekser og røre over din hud for at teste følesansen. Der udover kan man måle følsomheden ved hjælp af en trykmåler.
Man kan også teste nervernes evne, nervens funktion, til at videregive impulser med specielle målinger, EMG målinger. EMG målinger kan måle formindsket impulsantal i nervebanerne. Men det kan man kun måle ændringer hvis nerven er meget angrebet. Mindre ændringer, som kan være lige så smertefulde, kan ikke måles endnu. Smerterne som har deres oprindelse i nerverne, nervesmerter, kan måles ved at anvende bestemte spørge-skemaer. Det er dog ikke almindeligt at anvende disse.

 


Hvad kan der gøres?
Ved de mere akutte nervesmerter skal man finde frem til årsagen, hvis det er muligt. Din fysioterapeut kan hjælpe dig med at vurdere om du skal opsøge din læge, eller om fysioterapi kan hjælpe.

Kroniske nervesmerter er svære at behandle. Smerterne har spredt sig nu og store dele af nervesystemet er involveret. Nerverne er typisk blevet for følsomme, sensitive og kan vedligeholde sig selv – derved er de nu en del af smerteårsagen. Derfor er det svært at behandle kun 1 sted. Ofte er der brug for medicinering over længere tid. Visse typer lavdosis antidepressiv medicin og epilepsi-medicin kan have en lindrende effekt. Nogle gange bruges morfin-præparater, bland andet metadon. Det er sjældent godt at bruge gigtmidler for nervesmerter over længere tid.

Hvad kan du gøre hvis du får kraftige smerter langs med arm eller ben:
• Kontakt lægen
• Tager den medicin som du har fået anbefalet
• Være i bevægelse, men gøre ikke for meget
• Sørg for at holde dig i form
• Undgår statiske belastninger, ensidige gentagne bevægelser, vedvarende strækøvelser, tobak
• Undgå stress, bekymringer
• Forsøg at få en god nattesøvn


Nerverne har meget brug for ernæring. Den får de fra blodkarrene og gennem bevægelse. Din fysioterapeut kan give særlige øvelser for at øge bevægeligheden af nerven og øge blodtilførslen til nerven. Dette kan være gavnligt hos nogen, men det er vigtigt løbende at blive vejledt af fysioterapeuten, da øvelserne også kan øge smerterne, hvis de gøres forkerte eller for meget.
Generelt er det en god ide at være i god form. Nerverne kan blive mere irriterede hvis du bevæger dig for lidt og har et dårligt blodomløb. At være inaktiv, visse strækøvelser, rygning og en dårlig kondi er faktorer som kan gøre smerterne værre. Samtidig skal man ikke overbelaste. Det er en svær balance mellem at være i bevægelse og være aktiv, uden at gøre for meget. Din fysioterapeut kan vejlede dig her.
Derudover er det vigtigt at undgå dannelse af adrenalin. Det vil sige at være ked af det, stresset, vred eller bekymret. Det kan være meget svært når man oplever kraftige smerter som har indflydelse på hverdagen.
Til sidst har nattesøvnen stor betydning. Det har betydning for at du har overskud til at tackle smerterne, for dine ressourcer i hverdagen samt at nerverne (og hele kroppen) har brug for den restitution der sker om natten.


Inge Ris,
Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering, PhD
Fysioterapi- og smerteklinik
Tagtækkervej 8, 5.sal
5230 Odense M


 

Støt Neuropatiforeningen

At drive Neuropatiforeningen koster mere end blot engagement. Har du lyst til at støtte med en skilling, kan du gøre det på MobilePay på:

2499 7181

MobilePay Logo2

Ingen donation er for lille - 10, 20 eller 100 kroner modtages med kyshånd.

Har du lyst til at sponsorere eller støtte på anden vis, læs mere her